Fiskefrikadeller med grov pickles, sprøde fritter og fennikel
6. september 2023 af Byens Fisk
Ingredienser:
700 g fiskefars
50 g smør
1 dl vindruekerneolie
1 glas grov pickles
3 store bagekartofler
BBQ krydderi
1 lille bundt radiser
½ fennikel
Kørvel
Fremgangsmåde:
Form fiskefarsen til frikadeller og steg dem gyldne og sprøde i smør og olie på en varm pande.
Bagekartoflerne skæres i både og krydres med salt og peber samt BBQ krydderi. De bages sprøde i en 200°C varm ovn.
Fennikel skæres i tynde strimler på et mandolinjern og vendes med lidt olie og hakket kørvel.
Server de nystegte og lune fiskefrikadeller med de sprøde fritter. Læg en skefuld grov pickles på hver tallerken sammen med fennikelsalaten og pynt med kørvel. Læg et par radiser ved.